På MIX10 konference vise vi for første gang den udviklingsplatform vi havde bygget til Windows Phone 7. Vi annoncerede samtidig at disse værktøjer ville være gratis – altid!

Om kort tid samler vi igen adskillige tusind af vores nærmeste venner i Las Vegas til vores årlige udvikler/designer konference, MIX11. I den anledning har min kollega fra Redmond, Brandon Watson, benyttet sig af lejligheden til at fabulere lidt over hvordan det er gået for Windows Phone siden MIX10, som vi afholdt sidste år.

Las os kigge på tallene:

1,5 millioner – Windows Phone udviklerværktøjskassen, bestående af Visual Studio Express for Windows Phone og Expression Blend 4 for Windows Phone er blevet hentet fra vores server over 1,5 million gange. Det svarer til at den samlede befolkning fra region Hovedstaden, uanset alder, ALLE har en hentet en kopi!

36.000 – Der er megen snak om hvor mange udvikler diverse platforme har. Vi har 36.000 medlemmer of vores ”klub”, nemlig det antal udviklere, der har meldt sig ind i AppHub.

11.500 – Det vigtigste tal er antallet af apps. I sidste ende handler det om hvad du og jeg kan bruge vores telefon til. Dermed er det absolutte tal af apps måske ikke så vigtigt, bare vi kan finde de apps, vi har brug for. Omvendt er det vel et godt tegn at vi på mindre end 6 måneder har fået 11.500 apps i Marketplace. Personligt mangler jeg ”Angry Birds”, men den kommer den 6. april!!! Og så er det vel også vigtigt at pointere at vi ikke tæller ”Lite” og ”Trials” med i de 11.500. I vores butik har alle apps mulighed for at have ”prøveversioner” indbygget!

Du kan læse mere af Brandon’s statistik på Windows Phone teamets blog: http://windowsteamblog.com/windows_phone/b/wpdev/archive/2011/03/30/a-year-later-the-windows-phone-7-numbers-that-matter.aspx