I september/oktober frigiver vi den næste generation af mobiltelefon med Windows Phone 7 i Danmark. Samtidig med at telefonen bliver forsynet med et fuldt lokaliseret brugersnit på dansk, kommer vi til at se telefoner fra Samsung, HTC, LG, Fujitsu/Toshiba, ZTE, Dell, Acer og Nokia.

Mango giver også danske brugere adgang til at købe og installere apps fra Windows Phone Marketplace. Allerede i dag er der 55 danske apps i Marketplace og 300 danske udviklere er i fuld gang med at sørge for, at der kommer flere. Telefonen indeholder en række spændende funktioner såsom grupper til kontakter, trådede samtaler med både SMS, mail og Facebook, multitasking og meget, meget mere (læs hvad mere i pressemeddelelsen nedenunder).

Allerede I dag frigiver vi en beta version af de nye gratis Windows Phone Developer tools til rådighed.

Mango og dansk brugerinterface bliver endeligt lanceret til efteråret, og vil være tilgængelig for alle Windows Phones brugere som gratis opgradering.

Det nye i Mango:

  • Grupper. Saml dine kontakter i overskuelige grupper, som du let administrerer i de dynamiske fliser, hvor du fx kan kommunikere med hele gruppen direkte fra startmenuen
  • Tråde. Skift mellem sms, Facebookchat og Windows Live Messenger i samme samtale
  • Bedre social integration. Integrer statusopdateringer fra Twitter, Facebook og LinkedIn-direkte i dine kontakter. Derudover gør nyt software til ansigtsgenkendelse det nemmere at tagge fotos og lægge dem på nettet.
  • Én indbakke klarer det hele. Adgang til alle mail-konti i en og samme indbakke gør kommunikationen organiseret og giver overblik.
  • Forbedrede Live Tiles. Få real-time informationer fra apps, uden at du behøver at åbne dem. De nye fliser er mere dynamiske og kan indeholde mere information.
  • Multitasking. Skift hurtigt mellem apps, der er i brug, og tillad apps at køre i baggrunden, uden at det trækker på batteriet eller forringer præstationsevnen.
  • Internet Explorer 9. Gå på internettet med kræfterne fra en PC-browser som understøtter HTLM5 og hardwareaccelereret grafik.

Alle telefoner solgt i Danmark vil kunne opgraderes til Mango, når den bliver frigivet, og kan dermed få dansk tastatur, stavekontrol og T9-ordbog. I de kommende uger vil vi frigive testversioner af ”Mango”, som du har mulighed for at prøve på en telefon, der ikke er kritisk for dit privatliv eller dit arbejde.

Du kan læse meget mere samt se videoer og præsentationer her: http://www.microsoft.com/presspass/presskits/windowsphone/.