Jeg hører ofte de samme spørgsmål fra nye og potentielle Windows Phone udviklere . De er ofte centreret omkring hvordan man kommer I gang med en ny platform som Windows Phone. Jeg har forsøgt at samle svarerne sammen her:

Tjek ”App Hub”

App Hub (udvikler “dashboard” for Windows Phone udviklere”). Her fra kan du blandt andet hente den seneste version af vores gratis udviklerværktøjer, Windows Phone SDK 7.1.

Du finder App Hub her: http://create.msdn.com/

Meld dig ind på “App hub”

For at kunne publicere apps og spil på Windows Phone og Xbox Marketplace skal du være registreret som udviklere. Dette giver dig adgang til at publicere lige så mange betalingsapps, som du orker og op til 100 gratis apps pr år. Microsoft beholder 30% af beløbet (hvis du tager jer betalt for app’en) til administration af markedspladsen. Det er også her du kan låse dine egne Windows Phone telefoner op, så du kan teste apps og spil før du publicerer dem via vores certifikationsgruppe. Du vil også løbende få tilbudt at opgradere dine telefoner til beta versioner af Windows Phone OS’et.

Du kan læse mere her: http://create.msdn.com/en-us/home/membership

Hent Windows Phone SDK 7.1 RC.

Værktøjet bruges til at designe og udvikle applikationer og spil til Windows Phone 7 and Windows Phone 7.5. Værktøjet indeholder blandt andet en “emulator” så du kan teste applikationer. Her kan du vil også kunne finde masser af god information omkring både design og udvikle af spil og apps til Windows Phone.

Du finder værktøjerne her: http://create.msdn.com/en-us/home/getting_started

Hent Charles Petzold’s bog

Charles Petzold’s Programming Windows Phone 7 er tilgængelig gratis som e-bog (MOBI, ePub og PDF). Med risiko for at afsløre min alder, så er Charles MANDEN, der skrev den ultimative programmeringsintroduktion til Windows 3.1, som introducerede mig til programming.

Du kan hente bogen her (i alle tre formater): http://blogs.msdn.com/b/microsoft_press/archive/2010/10/28/free-ebook-programming-windows-phone-7-by-charles-petzold.aspx

Træning

På Channel9 finder du masser videoer om udvikling af både Windows Phone apps og spil. Jeg vil foreslå at du starter med Windows Phone 7 Development for Absolute Beginners (64 afsnit). Serien er en fantatisk introduktion til Windows Phone udvikling generelt.

Min kollega Martin Esmann afholder ”kodefester” for nye og/eller potentielle Windows Phone udviklere. Han kalder disse XAP fests. Den næste er den 28. september i København.

Du finder videoerne her (RSS feed): http://channel9.msdn.com/Series/Windows-Phone-7-Development-for-Absolute-Beginners/feed/mp4high

Du finder tilmeldingssiden til XAP Festen her: http://xapfestdk.eventbrite.com/

Kodeeksempler, etc

En række udviklere (både Microsoft og 3. parts), udvikler kontroller og kode som Open Sources, som du kan genbruge.

Findes også kommercielle produkter, blandt andet fra Telerik.

Du finder Codeplex på: http://www.codeplex.com/

Du finder Telerik’s Windows Phone 7 kontroller her: http://www.telerik.com/products/windows-phone.aspx

Community

Der findes også fora og communities for både Windows Phone udviklere og almindelige bruger.

Den danske gruppe af Windows Phone udviklere finder du på http://wpdev.dk

Windows Phone 7 I Danmark (brugergruppe): http://www.facebook.com/groups/125294794167321/

Sidst, men bestemt ikke mindst: Køb en Windows Phone 7 enhed. Der er ikke noget at tabe. Alle nuværende enheder bliver opdateret til “Mango”!!!!

God fornøjelse!