Det er en tradition og nærmest uundgåeligt, at jeg lige som så mange andre tager en status på året, der gik og kigger lidt i krystalkuglen, så….

2011

2011 var året, hvor Windows Phone endeligt kom til Danmark!

WindowsPhoneMango-01_jpg__jpg

I 2010 lancerede vi en helt nye og radikalt anderledes smarttelefonplatform, Windows Phone 7 i USA og en række andre lande, desværre ikke i Danmark!

”Mango”

I oktober 2011 kom så ”Mango” opdateringen. Denne opdatering, kaldet Windows Phone 7.5, betød dansk brugergrænseflade, dansk tastatur/stavekontrol og i den forbindelse åbnede vi for et dansk applikationsmarked. Nu mangler vi ”bare” telefonerne fra Nokia! Som du muligvis allerede ved, så vil disse være til salg i Danmark fra slutningen af januar sammen med de nye modeller fra Samsung, HTC og LG.

50.000 apps i Marketplace

Lige siden vi åbnede for Marketplace for udviklere har vi set en helt fantastisk skabertrang. Vi er gået fra 12 apps i juli 2010 til 50.000 i december 2011. Og det forsætter, bare i et højere tempo.

apps-totals

Det er intet mindre end fantastisk og selvom vi stadigvæk har færre apps i Marketplace end både iOS og Android, så kan vi konstatere med glæde at udviklere over hele verden, og i særdeleshed Danmark, har taget vores ”barn” til sig! Vi glæder os til at se hvor langt vi kommer i 2012.

 

Dansk Windows Phone fan side og Facebook side

Og nu har vi både en Facebook side, hvor Windows Phone entusiaster kan udveksle erfaringer OG en Windows Phone Fan side.

 

Developers, developers, developers…….

Vi forsætter med gøre alt hvad vi kan for at gøre det nemt at udvikle apps til Windows Phone og tjene penge på dem. I løbet af året kunne vi introducere både et nyt Windows Phone SDK og PhoneGap, et HTML5 baserede værktøj fra Adobe. I august 2011 ændrede vi også på ”skatteprocessen” (W8). Du kan læse mere på MSDN.

2012

NOKIA I Danmark

På trods af alle de rigtige gode Windows Phone 7 enheder, venter alle utvivlsom på de nye telefoner fra Nokia. I Danmark kommer vi til at se Lumia 800 som den første i slutningen af janaur 2012. Jeg har selv haft glæde af en Lumia 800 over den sidste uge, og det er en fornøjelse at bruge den i det daglige. Drive fungerer rigtigt godt og designet holder, også i forhold til iTelefonerne. ”My Precious….”

nokia-lumia-800

Windows Phone opdateringer

Jeg har allerede nævnt 2011’s opdatering, som gav os en dansk Windows Phone og adgang til at købe apps i Danmark. Baseret på vores nuværende ”kadence” vil det næppe overraske nogen, at 2012 vil bringe to opdateringer: En mindre i første halvår og en større opdatering i andet halvår.

Udviklerværktøjer

Også på værktøjssiden sker der noget. Både fra os og andre.

I forbindelse med ”Windows 8” betaen frigav vi en tidlig version af den kommende version af Visual Studio, kaldet VS11. Den kommer du til at høre mere om i 2012.

Og lur mig om vi ikke kommer til at se flere spændende 3. parts værktøjer a la Adobe’s spændende PhoneGap.

Tak for et fantastisk 2011 og et godt nytår!

///BjarneD